Såler og indlæg til hælspore
Gammelt husråd om hælsmerter
“Læg en løgring i træskoen, så slipper du af med din hælsmerter”. Dette råd stammer sikkert fra de gamle bondegårde. Der er jo ikke meget stødabsorbering i træsko, så der er givetvis mange med hælsmerter i fordums tid, som har afprøvet dette husråd.
Bortset fra at løgringen hurtigt er blevet smattet og begyndt at lugte, så er tankegangen meget lig de bløde hælsporerindlæg, som du kan købe i butikkerne i dag.
Til dig som gæster websitet
Websitet er opbygget af Fysioterapeut Christian van Deurs. Min intension er et ønske om at give svar på en række af de spørgsmål ud fra den erfaring jeg har opsamlet med hælsporebehandling.
Når det gælder sunde fødder er dine sko dem, der skaber rammerne for dine fødders bevægelse hver dag i mange timer. Derfor er sko så vigtige for din sundhed. I forhold til formidling om sunde fødder er jeg kommet til et punkt, hvor jeg oplever det giver mere mening at samle kernen af den relevante formidling. Her finder du også link til sko, hvor der er plads til dine tæer.
Så fremover får du ikke brug for at klikke rundt på websitet for at få svar på dine spørgsmål. I stedet har jeg valgt at lægge indholdet over på mit andet website “Fysioterapi Christian van Deurs”. Min anbefaling er at du bruge knap herunder og finder vej til denne side.
Christian van Deurs
Hvorfor såler og indlæg til hælsporer?
To væsentlige faktorer for hælsmerter ved hælsporer er
* Fejlstilling af hælknoglen
* Hårdt hælisæt ved gang
Det er disse to faktorer som indlæg og såler i forhold til hælsporer typisk har til formål at kompensere for.
Princippet bag sålerne
Tankegangen i de forskellige indlæg og såler kan typisk opdeles i
* Korriger position af hælknoglen
* Skab en stødabsorbering ved hælisæt
Feedback fra hælspore ramte
I den virkelige verden er det en blandet feedback på effekten af hælsporer indlæg. Nogle er meget glade for deres hælsporer indlæg, mens andre føler det er “penge ud af vinduet”. Anbefalingen er ret enkelt. Har du gode oplevelser med dine hælsporeindlæg, så bliv ved med at bruge dem. Har du ingen oplevelse af virkning eller måske en forværring, så se at få dem ud af skoene.
Kombi af hælspore tiltag
Vær opmærksom på, at uanset om dine indlæg gavner dig eller ej. Indlæg er kun et af flere tiltag til at skabe optimale helingsforhold for din fod. Ved at bruge omlægning af gangmønster, træne fodøvelser, sko som er velegnet til hælspore, tåspreder til at skabe bedre greb for tæerne, eller behandling hos fysioterapeut, så vil du have langt større mulighed for hurtigt at komme ud af dine hælsmerter.
Bliv klogere!

Tilmeld dig gratis mailkursus
Hælsporer, nedsunken forfod, hallux valgus tå og en række andre lidelser i kroppens bevægeapparat har direkte relation til sko, som mangler plads til tæerne. Når lidelsen først er opstået er der brug for viden og handling for at stille kroppen i bedst mulige helingsforhold.
I en række mail får du indsigt i de enkelte lidelser. Hvad er det og hvorfor opstår det? Hvad er tanken bag behandlingen og hvilke hjælpemidler findes?