28 34 14 09

Behandling for hælsporer

behandling for hælsporer

En velfungerende smertefri fod er målet med behandlingen af hælsporer, og alle behandlingstiltag er fælles om at stille kroppen i bedst mulige helingsforhold.

Typisk sker det ved at kombinere tiltag, som omlægning af gangmønster, specifikke øvelser, manuel behandling og ergonomiske tiltag.

Med et veltilpasset behandlingsforløb kan inflammationen og smerterne i hælen falde til ro indenfor en måneder.

Et behandlingsforløb består typisk af 3 konsultationer med hver 60 minutters varighed placeret med 1 til 2 uger mellem hver konsultation.

Hælspore test & prognose

Kan foden placeres i en smertefri position, mens behandler lægger en pres ind på den ømme hæl – som vist i videoen – er der gode behandlingsmuligheder for din hælspore.

Kombi af hælspore tiltag

Behandling af hælsporer omfatter både manuel behandling, øvelser, ergonomiske tiltag og omlægning af dit bevægemønster. Hvilke tiltag som er mest relevant er ofte en vurdering, som laves sammen med behandler.

Manuel behandling af hælspore

En manuel behandling af hælspore har fokus på at skabe fri bevægelighed i fod og underben. Har forstyrrelsen forplantet sig videre op gennem kroppens muskelkæder skal disse også korrigeres. Din behandler kan med disse teknikker løsne spændte muskler, frigøre låste led og tilføre elastisitet i stramme hinder.

Det giver dig frihed til at bevæge kroppen og samtidigt er denne ro i bevægeapparat et godt udgangspunkt til at lære nye bevægelse. Med den manuelle behandling skal du ikke nødvendigvis forvente at din krop bliver mere stabil. For at opnå stabilitet i foden er der brug for øvelser til hælsporer og ergonomiske tiltag.

Øvelser til hælsporer

Øvelser til hælsporer skaber en bedre styring og styrke i din fod. Dette er vigtigt, da tyngdekraften hele tiden skaber en belastning af din kropsvægt gennem benen og ned i fødderne. Mangler du stabilitet vil foden ofte ende i en fejlstilling, hvilket skaber grundlaget for udvikling af hælspore.

Med øvelserne træner du din fod til at indtage smertefrie positioner og til at modtage vægtbæringen fra kroppen på en hensigtsmæssig og optimal måde. For alle øvelser gælder at du skal træne for at få effekt. Det gælder også øvelserne til hælspore. I et træningsforløb med hælspore øvelser handler det om først, at du tilegner dig styringen af foden og derefter træner styrken og udholdenheden. En del af øvelserne er ret specifikke i forhold til bevægelsen og hvilke muskler, som du skal aktivere. Opgaven med at guide dig til den rigtige bevægekvalitet ligger dog hos din behandler.

Ergonomiske hjælpemidler til hælsporer

Ergonomiske tiltag i forhold til hælsporer har fokus på at omlægge belastning, så hælen for bedst mulige helingsforhold. Dels kan presset på det inflammatorisk væv i hælen mindskes og dels kan de ergonomiske tiltag hjælpe med at stabilisere foden.

De ergonomiske hjælpemidler til hælsporer omfatter en lang række muligheder, hvor de mest almindelige er udformingen af dit fodtøjet, tåspreder og indlægsåler til hælsporer.

Hvilke hjælpemidler som fungere bedst til den enkelte er tit i spørgsmål om at lytte til kroppens respons. Her vil erfaringer fra din behandler kunne hjælpe med at vælge de bedst mulige tiltag for dig. Det er også værd at bemærke, at hjælpemidler skal hjælpe og ikke forværre din tilstand. Så har du eksempelvis et par hælsporer indlæg til skoene som du ikke oplever gør dig noget godt. Så er anbefalingen – lad være med at bruge dem.

Kigger vi på ergonomi og fødder, så kan forkert ergonomi også forværre din hælsmerter. Sko med symmetriske skosnuder er et eksempel. I sko med symmetriske skosnude bliver tæerne klemt og det skaber en fejlstilling af foden. Hermed har du skabt et grundlag for udvikling af hælsporer. Så ergomomisk hjælpemidlet til hælsporer rummer også muligheden for at lade være med at bruge fodtøj, som disponere til fejlsstilling af dine fødder.

Omlægning af bevægemønster ved hælsporer

Behandling af hælspore omfatter også omlægning af dit gangmønster og dit løbemønster. Dette bunder i at de fleste med hælspore er kendetegnet ved at have hårdt hælisæt når de går.

Arbejdet med at omlægge dit bevægemønster tager udgangspunkt i begreber som lodlinje samt balance- og afværgereaktioner. For at opnå succes med denne omlægning er der både brug for at du opnår en kropsforståelse såvel som en kropsfornemmelse af ændringen.

Der findes flere måder at guide dig til omlægningen af dit bevægemønster og erfaring fortæller at den form hvor du føler det er mest enkelt og naturligt vil være den måde som kommer til at fungere bedst for dig. Igen er det din behandlers opgave at guide dig til denne kropsforståelse og kropsfornemmelse. De fleste fanger dog ret hurtigt principperne og dem som kan få det til at fungere i dagligdagen har en langt bedre chance for hurtigt at komme af med deres hælsmerter.

Bliv klogere!

sunde fødder sko og hælspore

Tilmeld dig gratis mailkursus

Hælsporer, nedsunken forfod, hallux valgus tå og en række andre lidelser i kroppens bevægeapparat har direkte relation til sko, som mangler plads til tæerne. Når lidelsen først er opstået er der brug for viden og handling for at stille kroppen i bedst mulige helingsforhold.

I en række mail får du indsigt i de enkelte lidelser. Hvad er det og hvorfor opstår det? Hvad er tanken bag behandlingen og hvilke hjælpemidler findes?