Ingen fortjener Hælsporer

Går du med hælsmerter, kan der være lys for enden af tunnelen. Hælsporer kan behandles, og der findes mange hjælpemidler, når du har ondt i hælen.

 

BehandlingVidenscenter

Slip af med dine hælsmerter

Bliv behandlet af en fysioterapeut, som har erfaringer med hælsporebehandlinger. Læs mere om diagnosen hælsporer her på siden eller book til til behandling.

Symptomer og behandling af hælsporer

Hælsporer har fået navn efter en kalkdannelse, som ses på røngtenfoto hos nogle personer med hælsporer symptomer. Kalkdannelsen er placeret fra hælknogle og ud i svangsenen.

Tidligere har kalkdannelsen været tænkt som årsag til irritationen, men i dag er der en opfattelse af, at kalkdannelsen kan være en helingsreaktion på selve irritationen. Lidt som når en brækket knogle vokser sammen, og hvor der også er kalkdannelse i helingsprocessen.

Det er langt fra alle med hælsporersymptomer, som udvikler denne kalkdannelse. Med de rigtige tiltag kan symptomerne i form af smerter fra hælsporer behandles med god effekt. En effekt, hvor du på kort tid kan opnå en smertefri og velfungerende fod.

Placering af hælsmerten

Er du ramt af en hælsporer, vil du typisk have hælsmerte, der hvor der på billedet trykkes på hælen. Hos nogle vil smerten være placeret lidt mere på siden af hælen. Ved forværring af hælsporer tilstanden vil smerten kunne brede sig ud på undersiden af foden og omkring anklen.

Typisk placering af smerte ved hælsporer

Inflammation i svangsenen

På billedet er vist både hælsporer placeret fra hælknoglen ude i svangsenen, og med rødt er vist den typiske placering af inflammationen. I medicinsk sammenhæng kaldes dette for plantar fasciitis.

Når smerten slukkes

I denne video ser du, at hælsmerten slukker, når der skabes et træk i hælknoglen. Bevægelsen korrigerer en fejlstilling i anklen ved at rette op på aksebruddet over anklen. Denne iagttagelse er ny indenfor forståelsen af hælsporer og danner grundlag for en række behandlingstiltag.

Kalkdannelse kan opstå på begge sider af hælknoglen

Ligesom kalkdannelsen kan opbygges omkring fodens svangsene, så kan der også opstå kalkdannelse, hvor achillesenen tilhæfter til hælknoglen. Dette kaldes henholdsvis dorsal og plantar hælsporer. Placeringer er vist på røntgenbillederne.

Fejlstilling af hælknoglen

Ved hælsporer ses ofte en fejlstilling af hælknoglen, og når positionen korrigeres, slukker hælsmerten. Det er det, som vises i videoen øverst på denne side. En korrektion af hælknoglen åbner op for behandlingstiltag, som 

  • Manuel behandling af stramt væv og muskler med forhøjet tonus
  • Øvelser til at skabe bedre styring og stabilitet af hælknoglen
  • Tapeteknikker til at påvirke den neurologisk funktion af fod og underben
  • Indlæg til at stimulere mod neutralstilling af hælknoglen

Hårdt hælisæt

De fleste, som har hælsporer, har en gang og en løbestrategi med et hårdt hælisæt. Det betyder, at ved hvert skridt skabes et relativt højt og uhensigtsmæssigt stød på hælen. For at minimere denne provokation åbner det op for tiltag, som 

  • Ændret gangmønster
  • Omlægning af løbestrategi
  • Indlæg til absorbering af stød ved hælisæt

Læs mere om hårdt hælisæt

Kropsholdning

Hælsporer er ofte forbundet med kropsholdninger, hvor vægten er forskudt bagud. I denne situation går kroppens lodlinje ned gennem hælen og dermed øges belastningen på hælen. Kropsholdningen med vægtforskydning tilbage på hælen er i tæt relation til kroppens balancereaktioner. To grupper af mennesker vil i denne sammenhæng have en øget risiko for hælspore – gravide og overvægtige. Dette karaktertræk med kropsholdning åbner for behandlingstiltag, som 

  • Holdningskorrektion
  • Træning af kroppens dybe stabiliserenede muskler
  • Brug af kroppens balancereaktioner
  • Understøtte holdning med fodtøj og indlæg

Inflammation i vævet

Symptomerne er typisk en smerte, som relaterer til inflammation af vævet omkring hælknoglen og ud i svangsenen. Dette er en naturlig biokemisk reaktion på, at vævet er overbelastet. Inflammationstilstanden vil ophøre i det øjeblik, cellerne har opnået en opheling. For at accelerere helingprocessen åbner det op for behandlingstiltag, som 

  • Inflammationsdæmpende medicin
  • Omlægning af kost
  • Terapeutisk laserlysbehandling

Læs mere

Overvægt

Vægten på hælen er i sig selv med til at definere belastningen på hælen. Er kropsvægten blevet for høj, vil det i sig selv øge risikoen for at udvikle hælspore. For gravide vil den øgede kropsvægt af sig selv blive reduceret efter fødslen. En øget kropsvægt i forhold til kostvaner og kroppens energisystem er langt mere kompliceret, men åbner for en række tiltag, som 

  • Omlægning af kost
  • Træning og motion
  • Omlægning af samfundet i forhold til kost
3

Hvad skriver internettet

Om hælsporer?

Skriv dig op til nyhedsbrevet

Skriv dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg går i dybden med hælsporer, den rette behandling og hjælpemidler til at lindre eller slukke smerterne.

Hvad siger kunderne

Jeg er meget tilfreds med mine hælsporer- behandlinger hos Christian. Mine øvelser er enkle, overskuelige og meget virksomme. Desuden får jeg gode forklaringer på problematikken omkring hælspore.

Lone Caspersen

Kontakt

Thurø: Rolf Krakes Vej 28
5700 Svendborg

28 34 14 09

kontakt@hælsporer.dk

Send en besked